Licens

Medielicens er den betaling, som indehavere/brugere af et medielicenspligtigt apparat skal betale til DR Licens. Medielicensen er en apparatafgift og har ingen sammenhæng med, hvad man ser eller hører på det licenspligtige apparat.

Efter radio- og fjernsynsloven skal der betales medielicens for apparater, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden. Medielicensen omfatter alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive sådanne billedprogrammer og -tjenester. Det betyder, at medielicensen bl.a. omfatter traditionelle tv-apparater, pc’er og andre enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer.

I radio- og fjernsynsloven er der desuden bestemmelser om radiolicens for husstande og medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv.

Hvordan fordeles licensmidlerne?

Licensmidlerne fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.

For perioden 2011-2014 er der lagt op til, at licensmidlerne skal fordeles på følgende måde:

Fordeling af anslået licensprovenu:

For perioden 2011-2014 er der lagt op til, at licensmidlerne skal fordeles på følgende måde

Som det fremgår af tabellen, modtager DR langt størstedelen af licensmidlerne. De regionale TV 2-virksomheder er herefter tilsammen de næststørste modtagere af licensmidler. TV 2 modtager ikke licensmidler.

Læs spørgsmål og svar om licens på DR’s hjemmeside

Lovgivning om licens

Læs Radio- og fjernsynslovens kapitel 10

Læs bekendtgørelsen om licens

Læs om ændring af bekendtgørelse for licens