Statens Kunstråd har til formål at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Rådet yder støtte til billedkunst, litteratur, musik og teater, samt til tværgående kunstprojekter.
Under rådet findes en række udvalg, der behandler ansøgninger på de forskellige kunstområder.
På billedkunstområdet findes to udvalg: fagudvalget for billedkunst og udvalget for dansk billedkunst i udlandet, hvor det sidste behandler ansøgninger til danske kunstneres projekter i udlandet (eller til præsentation af væsentlig udenlandsk billedkunst i Danmark).
Fagudvalget for litteratur, fagudvalget for musik og fagudvalget for teater behandler hver især alle ansøgninger på deres område, både til projekter i Danmark og i udlandet.
Læs mere om tilskudsområder på Statens Kunstråds hjemmeside
Statens Kunstfond
Statens Kunstfond har til formål at støtte dansk skabende kunst inden for områderne billedkunst, litteratur, tonekunst, kunsthåndværk og design, arkitektur, film og teater.
Læs mere om støtte på Statens Kunstfonds hjemmeside