Kulturaftaler med kommuner

En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem kulturministeren og en gruppe af kommuner. Tilsammen udgør kommunerne i aftalen det, der kaldes en kulturregion.

Fokus på kunst- og kulturlivet

Formålet med en kulturaftale er med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde at sætte fokus på kunst- og kulturlivet i det pågældende område og sammen højne kvaliteten af såvel etablerede som nye kulturtilbud og -institutioner. Samtidig fungerer en kulturaftale som en samlet platform, hvorfra samarbejdet mellem statslige og kommunale kulturinstanser kan udfolde sig.

Regionerne kan også indgå i aftalerne inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet.

Kulturregioner

En kulturregion er en eller flere kommuner, der har indgået en kulturaftale med kulturministeren. Du finder en oversigt over kulturregioner og de indgåede aftaler på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Opdateret 06. oktober 2020